The Cathedral, explained
De 14 korsvejsstationer, og hvordan katedralen blev udhugget
Minearbejdere huggede et bedekapel her i 1932 af vane, ikke ærgerrighed. Det, der står nu — fjorten kapeller, tre skibe, ét enormt kors — voksede ud af det i to meget forskellige byggerier, med seks årtier imellem.
Se billetter til Saltkatedralen på GetYourGuide ↗To katedraler, ikke én
| First cathedral | Current cathedral | |
|---|---|---|
| Built | 1950–1954 | 1991–1995 |
| Opened | 15 August 1954 | 16 December 1995 |
| Closed | September 1992 (safety) | Still open |
| Scale | 120 m long, 22 m high | Tre skibe, fire søjler |
Et bedekapel før en katedral
Omkring 1932 huggede minearbejdere, der arbejdede på dette niveau af forekomsten, en lille helligdom til sig selv — et sted at bede om beskyttelse før en vagt, ikke en turistattraktion og ikke et planlagt arkitektonisk projekt. Den instinkt, mere end nogen storslået design, er hvor katedralens historie faktisk begynder: en arbejdende befolkning, der huggede et gudshus ud af den samme klippe, de tjente deres levebrød fra.
Den første katedral, og hvorfor den lukkede
Opførelsen af en meget større kirke begyndte i 1950 og åbnede den 15. august 1954, indviet til Vor Frue af Rosenkransen, minearbejdernes skytshelgen — en bygning på omkring 120 meter i længden og 22 meter i højden, med en angivet kapacitet på op til 8.000 mennesker, en usædvanlig skala for en struktur, der er hugget ud frem for bygget. Fordi den lå inde i en aktiv mine, tvang strukturelle problemer og sikkerhedshensyn til sidst dens lukning i september 1992, efter næsten fire årtier åben for kirkegængere og besøgende.
En anden katedral, hugget dybere og anderledes
I stedet for at reparere den oprindelige blev en ny katedral designet og hugget mellem 1991 og 1995 af Bogotá-arkitekten Roswell Garavito Pearl, som vandt designkonkurrencen, og den åbnede den 16. december 1995 — den bygning, besøgende går igennem i dag. Den blev hugget på et andet niveau af minen, og de fjorten korsvejsstationer kant er indgangskorridoren, der fører til den.
De 14 stationer, station for station
Galleriets fjorten kapeller følger den standard romersk-katolske Via Crucis-sekvens — Kristi fordømmelse, korsets bæren, tre separate fald, mødet med hans mor, Simon af Kyrenes hjælp, Veronikas slør, Jerusalems kvinder, afklædningen af hans klæder, selve korsfæstelsen, hans død og til sidst hans legeme taget ned og lagt i graven. Hver er hugget i relief direkte ind i saltvæggen, oplyst nedefra frem for malet eller forgyldt, så klippens egen tekstur gør det meste af det visuelle arbejde.
Tre skib, fire søjler
Forbi den fjortende station åbner galleriet sig i tre sammenhængende skib, der almindeligvis tolkes som en repræsentation af fødsel, liv og død, forbundet under fire cylindriske søjler udhugget til at forestille de fire evangelister. Katedralen kalder dem Fødslens Skib, Livets Skib og Dødens og Opstandelsens Skib.
Korset, der afslutter vandringen
For enden står katedralens store kors, oplyst frem for forgyldt eller malet — lysdesignet er bevidst og ikke tilfældigt, og det er det billede, de fleste besøgende tager med sig. Colombianske kilder angiver korset til omkring 16 meter i højden og 10 meter i bredden, blandt de største kors hugget under jorden nogen steder; en større påstand ('verdens største') dukker op i noget markedsføringsmateriale, men bekræftes ikke uafhængigt her, så den er udeladt frem for gentaget som fakta.
Stadig en aktiv mine, ikke et museumsobjekt
I modsætning til et museum bygget specielt til besøgende ligger Saltkatedralen inde i en mine, der har været drevet for salt i århundreder og delvist stadig er det i dag. Denne driftshistorie er netop grunden til, at galleriet og kamrene ser ud, som de gør — udhugget til udvinding først og formet til et gudshus og senere en turistattraktion som det andet, med minedriftens værktøjsmærker stadig synlige visse steder frem for slettede.
Hvorfor dybdetallet varierer
Du vil se denne katedrals dybde angivet som både 180 og 200 meter afhængigt af kilden. Katedralens egen hjemmeside siger 180 meter, mens Wikipedia angiver 200 meter. Begge beskriver den samme struktur, og ingen af kilderne forklarer forskellen, så dette website giver begge tal frem for lydløst at vælge ét.